18 nye varehuse tilslutter sig
Freetrailer Group og dagligvarekæden Føtex udvider det samarbejde, der blev indgået i december måned 2020. Freetrailers service vil fremover være at finde i 18 varehuse.
Partnerskabet blev indgået i december måned 2020 med en test ved varehusene i Haderslev og Fredericia. Samarbejdet har allerede nu vist sig at være en stor succes, og parterne er blevet enige om at udvide samarbejde med yderligere 48 trailere på 16 nye lokationer. Næsten alle de nye varehuse der kommer til at tilbyde Freetrailers service ligger i Jylland og på Fyn. Føtex i Ringsted og Nykøbing Falster indtil videre vil være ene om at tilbyde servicen på Sjælland.
Philip Filipsen, Group CEO i Freetrailer, glæder sig over udvidelsen af samarbejdet med Føtex. Samarbejdet passer perfekt ind i planerne om yderligere udbredelsen af Freetrailer i Danmark.
“Det er meget glædeligt, at samarbejdet med Føtex efter blot 3 måneder har vist sig at være så stor en succes, at de har besluttet at udvide samarbejdet med os. At få så god en start på et samarbejde med en partner som Føtex betyder meget for os. Vi er meget stolte over den anerkendelse, der ligger i dette.” udtaler Philip Filipsen.
Læs nyheden på Spotlight.