Prøv vores elektriske ladcykel
Du kender følelsen. Du har, igen, købt for meget i dit lokale indkøbsmarked, men du har ikke en bil til rådighed. Hvad gør du så? Freetrailer har fundet løsningen. Lån en elektrisk ladcykel!
Med den elektriske ladcykel kan du nemt få alle dine varer med hjem – selvom du ikke har en bil. Ladcyklen er især tiltænkt som hjælp for de mange unge, som ikke har de store transportmuligheder og ikke kan fragte større varer med bussen. Her kan du nemt låne en elektrisk ladcykel ved den butik, hvor du har handlet ind.
Cyklerne står, selvfølgelig, frit tilgængelige for alle, som kunne have behov for en elektrisk ladcykel til at fragte sine mindre indkøb – uanset om du handler ind hos vores partner eller blot har behov for at låne en ladcykel.
De elektriske ladcykler kan lånes i Freetrailer-appen og afhentes ved IKEA (Aarhus) og Silvan.
Psst… Hos IKEA København kan du låne vores anden type af ladcykel. Du kan desuden også benytte Freetrailer-appen til at leje ladcykler hos EventyrCykler.
Længde | Bredde | Højde | |
---|---|---|---|
Indvendige mål: | 96 CM | 71 CM | 52 CM |
Udvendige mål: | 217 CM | 93 CM | 120 CM |
Max totalvægt: | 250 KG |
Egenvægt: | 42 KG |
Lastevægt: | 120 KG |
Her får du et overblik over størrelse og vægt på vores elektriske ladcykler.
Det kan være relevant at vide, hvor store indkøb du kan fragte med hjem. Vi anbefaler dog, at du ikke fragter for store ting, som kan skade ladet eller mindske dit udsyn under kørsel.
Husk, at det ikke er tilladt at fragte dyr eller personer i ladet.
Du skal være min. 18 år for at bruge en elektrisk ladcykel.
Værd at vide om den elektriske ladcykel
Freetrailer gør det nemt for dig at fragte dine indkøb, hvis du ikke har en bil til rådighed. Med vores elektriske ladcykler kan du nemt fragte varer fra A til B.
Vi har samlet de vigtigste spørgsmål, der er værd at vide, når du lejer en elektrisk ladcykel fra Freetrailer.
Fandt du ikke dit svar? Du kan nemt kontakte vores support team og få yderligere hjælp på: 88 53 77 00.
Du kan altid låne en elektrisk ladcykel gratis med Freetrailer. Vi har ladcykler stående på flere Freetrailer lokationer; du kan låne en el-ladcykel hos IKEA og Silvan.
Du finder gratis lån af en elektrisk ladcykel her:
IKEA:
- IKEA Aarhus.
- IKEA København.
Silvan:
- Nørrebro.
- Valby.
- Frederiksberg.
- Aarhus (Silkeborgvej).
- Aalborg.
- Vanløse.
- Odense C.
- Odense M.
- Vejle.
- København (Kultorvet).
Hvis du låner en elektrisk ladcykel med det samme, koster det nul kroner. Du kan altså helt gratis låne en elektrisk ladcykel og fragte dine ting hjem. Din reservation gælder i 2 timer, hvor ladcyklen frit er til din rådighed. Derefter kommer der et gebyr på 99 kroner pr. påbegyndt time.
Du kan altid reservere en elektrisk ladcykel i forvejen, hvis du vil være sikret en cykel. Reservation af de elektriske ladcykler koster et mindre gebyr og foretages via Freetrailer appen eller vores hjemmeside.
Husk at returnere den elektriske ladcykel det samme sted, som du afhentede inden for de 2 timer, så du undgår gebyr.
Har du brug for ekstra tid, kan du altid forlænge din leje for 99 kroner pr. påbegyndt time. Det kan dog kun gøres, hvis ladcyklen ikke i forvejen er reserveret af en anden.
Desuden kan du tilvælge en Freetrailer forsikring for kun 49 kroner. Så er du bedst sikret mod eventuelle skader.
El-ladcykel hos Silvan:
I Silvan skal du ind i butikken og aktivere din reservation, før du kan få udleveret din el-ladcykel.
Når du returnerer din Freetrailer/el-ladcykel skal du igen ind i butikken og sikre dig, at den bliver returneret i systemet.
Din udlejning er ikke afsluttet før du har modtaget en bekræftelse på e-mail.
El-ladcykel hos IKEA:
Har du lejet en el-ladcykel hos IKEA, skal du afhente og returnere gennem Freetrailer-appen. Her er 100% selvbetjening.
Du behøver ikke fysisk at besøge butikken eller handle i butikken for at benytte el-ladcyklerne.
Du modtager ligeledes en bekræftelse på mail, når du har returneret din Freetrailer via appen. Denne mail kommer typisk inden for 10 minutter.
Du skal altid returnere dit lån af ladcyklen i Freetrailer appen.
Du kan se det præcise returneringstidspunkt i lejekontrakten, som du har modtaget på e-mail samt i vores app.
Når du ankommer til vores partner: åbn appen og følg vejledningen for returnering.
Kan du ikke returnere i appen, så prøv at genstarte din telefon. Lykkes det ikke, så kontakt os på 88 53 77 00.
Ladcyklen anses først som returneret, når returneringen er registreret inde i Freetrailer appen, og du har modtaget en returneringskvittering på e-mail. Denne kommer typisk inden for 10 minutter.
Den elektriske ladcykel hos IKEA Aarhus:
Batteriet til den elektriske ladcykel har en rækkevidde på ca. 50-70 km.
Har du en adapter, så kan du selv lade cyklen op. Du skal bruge: Adaptor DK-han til CEE-hun.
Den elektriske ladcykel hos Silvan:
Batteriet til el-cyklen har en rækkevidde på 30-50 km.
Du kan ikke låne en oplader, men du er velkommen til at komme forbi butikken og få ombyttet batteriet.
Hvis den lånte el-ladcykel løber tør for strøm, skal du blot cykle videre. Den er ikke defekt, og man kan nemt cykle tilbage til afhentningsstedet uden strøm.
Ved lavt batteri, ved afhentning, kan du selv bytte cyklen i appen eller ved at ringe til kundeservice på: 88 53 77 00.
Husk at sætte cyklen til opladning, når du returnerer, så den er opladet og klar til næste bruger!
Freetrailer betaler ikke for afhentning af cyklen ved fladt batteri.
Der medfølger en lås til den elektriske ladcykel, så du kan låse cyklen forsvarligt.
Vi anbefaler desuden, at du låser batteriet sammen med cyklen, når du parkerer, så batteriet ikke kan blive stjålet.
Alle Freetrailer-produkter er forsikret af Freetrailer.
Returnerer du din ladcykel i beskadiget eller mangelfuld stand, skal du betale vores selvrisiko. Du finder overblik over vores priser og selvrisiko her.
Opgøres skaden eller tabet til et beløb mindre end selvrisikoen udbetales differencen til dig, når en endelig opgørelse er udarbejdet.
Ved tilkøb af forsikringen undgår du denne selvrisiko.
Hvis du punkterer eller oplever andre komplikationer, er du velkommen til at fylde luft i hjulet eller melde skaden i vores app. Så kan vores servicefolk hurtigt få fikset skaden.
Husk, det er forbudt at fragte mennesker og/eller dyr i de elektriske ladcykler, uanset model. Ladcyklerne må kun benyttes til at fragte varer.
Du skal være min. 18 år for at benytte en elektrisk ladcykel.
Hos alle Silvan-butikker, samt IKEA Aarhus, finder du vores almindelige elektriske ladcykel.
Hos IKEA København kan du leje vores nye, smarte model ved at låne en ladcykel, Type B.