Danske Freetrailer, der står bag knap to millioner nordeuropæiske trailer-udlejninger om året, vil med det nye brandunivers ”Altid bag dig” tage et humoristisk perspektiv på de mange anledninger, der ligger bag hver brugers udlejning af en trailer. Nu vil virksomheden gøre brandet mere kendt og genkendeligt i alle markeder og bygge et brand, som både skandinaver og nordeuropæere føler noget for.
Med “Altid bag dig” lancerer Freetrailer nu et nyt brandunivers, der fra trailerens synspunkt omfavner og udfolder hverdagens små tragikomiske dramaer. I dag opererer virksomheden i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Holland og den nye kampagne skal understøtte ekspansionen i disse og nye markeder. Kampagnen består af otte film, hvor man ser alt inde fra traileren og ud. Man er flue på væggen, når renoveringen går skævt, når fladskærmen skal ind på et alt for smalt bagsæde, og når man kommer hjem med et genialt genbrugsfund.
“Det bliver ikke kedeligt”, lover CMO i Freetrailer, Sara Lyngsøe, der valgte det kreative bureau GernerKofoed til opgaven med at revitalisere Freetrailer i forbindelse med udfoldelsen af selskabets nye vækststrategi.
“Bag hver enkelt af de knap to millioner udlejninger ligger jo mange forskellige personlige valg og anledninger, og det er dem, vi vil fokusere på fremover. Det gælder både glæderne, frustrationerne og alle de sjove situationer, der opstår, når man lejer en trailer. Vi vil bygge et brand, der ligner det liv, Freetrailer bliver en del af. Vi er med, når sofaen ikke kan være i bilen, og når genbrugsfundet viser sig at være dobbelt så stort som på billedet. Det er de situationer, vi vil eje,” udtaler Sara Lyngsøe, der siden 2021 har været Group CMO i Freetrailer Group og stået i spidsen for selskabets marketing, brand og kommunikation på tværs af alle markeder.
Budskabet skal bryde landegrænser og vinde nye brugere
Sara Lyngsøe har blandt andet ansvaret for Freetrailers brandudvikling og aktiveringen af den nye brandplatform skal styrke virksomhedens position i takt med de internationale vækstambitioner, som netop er blevet meldt ud i Free To GROW-vækststrategien, der blev præsenteret af CEO i Freetrailer, Thomas Zeihlund, i sidste uge.
Vi har brugt mere end 22 år på at bygge en service, som millioner af mennesker bruger og har fået en relevans i menneskers hverdag. Vi har en Trustpilot score på 4,8, men vi har ikke altid været lige synlige som brand. Det handler nu om at få den menneskelige rolle helt frem. Freetrailer er ikke bare transport. Det er hjælpen, når noget skal lykkes. Nu vil vi bygge et brand, som både skandinaver og nordeuropæere virkelig føler noget for. Vi har skalaen og relevansen, og nu giver vi Freetrailer en langt tydeligere personlighed.
Thomas Zeihlund, CEO i Freetrailer
Der er et menneskes liv foran traileren
“Altid bag dig”, der i løbet af 2026 er udviklet i samarbejde med det kreative bureau GernerKofoed bygger på en enkel indsigt: Ingen har brug for en trailer for trailerens skyld. De har brug for den, fordi noget skal ske. Derfor flytter Freetrailer fokus fra traileren til livet omkring den: flytningen, renoveringen, det store køb og alle de planer, der ikke altid går helt som forventet.
At arbejde med Freetrailer har været en stor faglig udfordring. For hvordan finder man et budskab, der kan gå på tværs af landegrænser og stadig have nerve? Det synes vi selv, vi er lykkedes med. Det er et ekstremt simpelt greb, som kan bruges igen og igen med utallige anledninger og indsigter. Bare vent og se.
Victor Gerner, den første halvdel af GernerKofoed
City Attack på to testbyer
Samtidig ligger der en dobbeltbetydning i “Altid bag dig”: Freetrailer vil være der, når hverdagens projekter skal lykkes. Og når traileren er koblet på bilens krog, er den helt bogstaveligt lige bag dig
Et af de første initiativer under platformen er City Attack.
Her samler Freetrailer i en kort periode alle touchpoints i to testbyer: outdoor, biograf, paid social, partneraktiviteter, Freetrailer On Tour og en Freetrailer-karavane, der gerne må vække opsigt.
Målet er at øge kendskabet og at lære, hvilke aktiviteter, der faktisk skaffer nye brugere og kan skaleres til flere byer og markeder.
Se de nye kampagnefilm
Se filmene fra den danske “Altid bag dig”-kampagne her – inklusive vores kampagnetrailer, som vises i udvalgte biografer:






