Freetrailer indgår aftale med IKEA-varehus i Tyskland

IKEA DE Freetrailer Anhänger

Første tyske partner er klar

Freetrailer er nu klar til rulle sit koncept ud på det tyske marked. Her bliver Freetrailers første partner det nyåbnede IKEA-varehus i Karlsruhe med levering af både bil-trailere, e-trailere og cargobikes.

Det nyåbnede IKEA-varehus i Karlsruhe bliver det første varehus i Tyskland, der kan tilbyde Freetrailers selvbetjeningskoncept til deres kunder. Freetrailers app og Freelock-løsning gør det muligt for kunderne at booke en bil-trailer, e-trailer eller cargotrailer på en nem og fleksibel måde til hjemtransport.

Til en start stilles der 4 bil-trailere, 3 e-trailere og 2 cargobikes til rådighed i Freetrailers booking Platform.   

“Det er en vigtig aftale, vi nu indgår i Tyskland. Dels fordi det tyske marked rummer så utrolig mange muligheder, og ikke mindst fordi IKEA er en strategisk kunde både i Tyskland og på vores hjemmemarkeder i Norden. Vi står foran en lang og spændende ekspansionsrejse i Europa.”, siger Freetrailers bestyrelsesformand, Mikael Bartroff.

“Vores deleøkonomiske koncept matcher IKEA’s ønsker om ansvarlig kundeservice – ikke mindst vores sidste skud på produktstammen, hvor det nu også er muligt at transportere varerne hjem med en cargobike eller e-trailer til cyklen. Vi sætter stor pris på det gode samarbejde med IKEA.” siger CEO Philip Fillipsen.

Udrulningen af Freetrailer-konceptet i Tyskland starter den 24/9 med IKEA i Karlsruhe og i løbet af Q4 2020 forventes Freetrailer-konceptet at blive introduceret i yderligere 8-10 varehuse.

Læs nyheden på Spotlight.

Lignende nyheder

Følg os på sociale medier

Download din Freetrailer app
Download Freetrailer appen QR

Kom i gang med det samme!
Scan QR koden her eller sms “Freetrailer” til 1919 så sender vi dig et link til appen

Freetrailer app Danmark

Reserver en Freetrailer nu og kom nemt i gang