Freetrailer og Elkjøp i Norge indgår aftale

Freetrailer og Elkjøp

Freetrailer Group A/S har indgået en ny aftale om levering af trailere til elektronikgiganten Elkjøp AS i Kongsberg og Notodden i Norge.

Elkjøp AS i Norge har indgået en testaftale med Freetrailer. I første omgang skal Freetrailer levere 3 trailere til Elkjøp varehusene i Kongsberg og Notodden, som så i 6 måneder tester det deleøkonomiske koncept. Efterfølgende skal de egentlige samarbejdsmuligheder vurderes.

Elkjøp i Norge har i alt ca. 150 varehuse, og selskabet står også  ejermæssigt bag Elgiganten i såvel Danmark som Sverige, der allerede i dag har et udbredt samarbejde med Freetrailer omfattende i alt 240 trailers fordelt på 81 varehuse.

“Vi er rigtigt glade for, at Elkjøp i Norge har besluttet sig for at indgå en testaftale med Freetrailer, da det er i tråd med vores internationaliseringsstrategi om at følge vores kunder til de  markeder, hvorpå de er aktive. Freetrailer har allerede i dag en samarbejdsaftale med Elkjøp i Sverige og Danmark via Elgiganten, som Elkjøp ejer. Det er glædeligt at Elektronikkoncernen i Norge nu også er interesseret i undersøge værdien for deres kunder. Vores tætte lokale partnerskaber er afgørende for successen bag vores deleøkonomisk koncept, så dem værner vi rigtig meget om”, siger Group CEO hos Freetrailer, Philip Filipsen.

Lignende nyheder

Line with QR code
Freetrailer app DK
Freetrailer App Store qr code

Kom i gang med det samme!
Scan QR koden her eller sms “Freetrailer” til 1919 så sender vi dig et link til appen