Freetrailer hæver guidance efter et stærkt 1. halvår 21/22

Investor nyt fra Freetrailer

Bestyrelsen opjusterer forventningerne

Efter et fantastisk første halvår, hvor det er lykkedes Freetrailer at accelerere væksten på et stabilt omkostningsniveau, har bestyrelsen besluttet at opjustere forventningerne til koncernens omsætning og resultat for regnskabsåret 21/22. Freetrailer hæver guidance.

Således opjusteres forventninger til regnskabsårets omsætning til DKK 65-67 mio. mod tidligere forventet DKK 63-65 mio. Resultatet før skat opjusteres til DKK 10-12 mod tidligere forventet DKK 7-9 mio.

I forhold til regnskabsåret 20/21 forventes således en stigning i omsætningen for helåret på 23%-29%. Mens resultatet før skat forventes at stige med 67%-100%. 

Group CEO, Philip Filipsen glæder sig over udviklingen og den store efterspørgsel på selskabets deleøkonomiske transportkoncept.

“Jeg er glad og stolt over, at vi igen har formået at overgå vores egne forventninger. Således kan vi nu offentliggøre, at vi i 21/22 forventer en betydelig vækst i resultat før skat. Freetrailer har i første halvår cementeret sin position på den deleøkonomiske scene, og det gælder over en bred kam,” siger Group CEO, Philip Filipsen.

Freetrailers bestyrelsesformand Allan Sønderskov Darré tilføjer:

“Interessen for vores koncept er stor på de markeder, vi pt. befinder os på. Det lover rigtigt godt for vores ambitioner om at udbrede Freetrailer konceptet til endnu flere geografiske markeder i de kommende år.”

Freetrailer Groups halvårsrapport for 1. halvår 21/22 offentliggøres den 24. februar 2022.

Læs nyheden om, at Freetrailer hæver guidance på Spotlight.

Lignende nyheder

Følg os på sociale medier

Download din Freetrailer app
Download Freetrailer appen QR

Kom i gang med det samme!
Scan QR koden her eller sms “Freetrailer” til 1919 så sender vi dig et link til appen

Freetrailer app Danmark

Reserver en Freetrailer nu og kom nemt i gang