Freetrailer ansætter ny CFO

Freetrailer ansætter ny CFO

Med baggrund fra software- og forsikringsbranchen

Den børsnoterede virksomhed Freetrailer har ansat Martin Damm som selskabets nye Chief Financial Officer. Han kommer med en stor erfaring fra software- og forsikringsbranchen. Senest som CFO hos Penni.io.

Freetrailer, der er noteret på Spotlight-børsen i Sverige, har en klar ambition om at forandre deleøkonomi i både Danmark og Europa. Et led i den plan er at styrke organisationen på centrale områder. Første skridt i den retning er nu taget med ansættelsen af Martin Damm som ny CFO for selskabet. Han kommer med en stor erfaring fra software- og forsikringsbranchen. Han har igennem mange år som CFO været en del af startup-miljøet samt selskaber med stor fokus på den digitale udvikling. Senest som CFO hos Penni.io.

Den nye mand i Freetrailer-ledelsen ser frem til at kunne bidrage aktivt til at indfri virksomhedens målsætninger.

“Jeg ser det som et fantastisk tidspunkt at komme til Freetrailer. Der er et kæmpe potentiale i deleøkonomien og i virksomheden. Det som driver mig, er fornøjelsen af og muligheden for at bidrage til udviklingen af en af pionererne inden for deleøkonomisk kultur. Sektoren som helhed har et enormt vækstpotentiale. Det bliver vanvittig spændende at bidrage til og være en del af en succes, der breder sig fra Skandinavien til en række europæiske lande”, siger ny CFO, Martin Damm. Han fortsætter:

“Jeg har de seneste 15 år arbejdet i virksomheder, hvor teknologidreven innovation har været omdrejningspunktet for væksten. På den baggrund har jeg en lang række erfaringer og kompetencer, som jeg kan byde ind med hos Freetrailer. Jeg er sikker på, at jeg i tæt samarbejde med selskabets mange medarbejdere kan løfte forretningen til nye højder.”

Martin Dam

CFO med teknisk flair

Freetrailer meldte sidste år ud, at omsætningen i indeværende regnskabsår forventes at vækste med omkring 20 procent. Til mellem 62 og 64 millioner kroner. Philip Filipsen, der er selskabets administrerende direktør, ser den nye mand på holdet som en yderst vigtig brik for at nå det mål.

“Hos Freetrailer vil vi med udgangspunkt i vores teknologiske platform udrulle deleøkonomi til gavn for folk i både Danmark og resten af Europa. Det er en ambitiøs mission, og hvis vi skal lykkes med det, skal vi have de helt rigtige medarbejdere på holdet. Verden omkring os bliver mere og mere teknologisk. Derfor er jeg meget glad for at få en ny CFO ombord, der har så stor teknisk forståelse, som det er tilfældet med Martin Damm”, siger Philip Filipsen.

Martin Damm er 47 år, og han har en HD i Financial and Accounting Management fra Copenhagen Business School. Før tiden hos Penni.io har han været Senior Vice President hos Tia Services, der er den førende europæiske producent af standardløsninger til forsikringsbranchen.

Relaterede artikler

Lignende nyheder

Følg os på sociale medier

Line with QR code
Download din Freetrailer app
Download Freetrailer appen QR

Kom i gang med det samme!
Scan QR koden her eller sms “Freetrailer” til 1919 så sender vi dig et link til appen