Freetrailer og Beijer Bygg indleder nyt samarbejde

Beijer Bygg Freetrailer

83 Byggecentre over hele Sverige

Freetrailer og Beijer Bygg udvider nu samarbejdet, hvilket betyder at Freetrailers service bliver stillet til rådighed for kædens 83 Byggecentre over hele Sverige.

Freetrailer Group og Beijer Byggmaterial – som indgår i STARK GROUP, der er Nordeuropas ledende distributør af byggemateriale til virksomheder i Danmark, Grønland, Norge, Sverige, Finland og Tyskland – har indgået en samarbejdsaftale. Aftalen indebærer at Freetrailer konceptet bliver stillet til rådighed for alle kædens byggecentre og deres kunder. Beijers varehuse i Bromma, Märsta og Uppsala har allerede taget Freetrailers selvbetjeningskoncept til sig, som tilbydes deres kunder. Nu vil Beijers resterende 80 Byggecentre, ligeledes blive tilbudt Freetrailer konceptet. Heraf har varehusene i Lidingö, Lissma, Norrtälje, Grisslehamn, Järfälla, Södertälje og Sundsvall allerede bestilt nye trailere.

“Hos Beijer Byggmaterial har vi en vision om at være hele Sveriges Byggepartner. Dette gøres ved at tilbyde vores kunder tjenester og løsninger som er pålidelige, enkle og relevante. Med en høj grad af kvalitet i vores viden og rådgivning. Vi bygger dem som bygger. Vi ønsker samtidigt at tilbyde en række tillægsservices der understøtter vores mange kunders forretning, og som gør arbejdet nemmere i hverdagen. Gennem samarbejdet med Freetrailer kan vi tilbyde vores kunder en ekstra service i form af lån af en gratis selvbetjent trailer. Samtidig fungerer trailerne perfekt som rullende reklamesøjler i lokalområderne”, siger Johan Ellwén, Commercial Director hos Beijer Byggmaterial AB.

Nyt samarbejde skaber begejstring

Johan Wijkander, Country Manager Freetrailer Sverige, glæder sig over det nye samarbejde, som giver en fantastisk indgangsvinkel for Freetrailers udbredelse på det svenske marked.

“Jeg er glad og stolt over, den nye rammeaftale med Beijer Byggmaterial. Aftalen betyder, at vi nu kommer til at tilbyde vores selvbetjeningsløsning til hele Beijer Byggmaterial kæden. Vi opfatter det som en klar anerkendelse af vores koncept, at Beijer har valgt at indgå en landsdækkende rammeaftale med os. Dette sker efter, at vi har serviceret 4 af kædens Byggevarehuse den seneste tid. Samtidigt er det en stor glæde for os, at Freetrailer i Sverige kan tilføje en byggemarkedskæde som partner. Freetrailer konceptet vil være med til at markedsføre Beijer i lokalområdet. Samtidigt giver det Beijers kunder en 100% selvbetjent transportløsning. Beijer Byggmaterial har en stærk markedsposition på det Svenske marked, og vi glæder os meget til at udbrede Freetrailer konceptet sammen”, udtaler Johan Wijkander.

Læs nyheden på Spotlight.

Lignende nyheder

Følg os på sociale medier

Line with QR code
Download din Freetrailer app
Download Freetrailer appen QR

Kom i gang med det samme!
Scan QR koden her eller sms “Freetrailer” til 1919 så sender vi dig et link til appen