Når bilen er pakket til bristepunktet med kufferter, cykler, grill eller udstyr til sommerhuset, kan ekstra plads være guld værd. Derfor gør Sol og Strand og Freetrailer det nu endnu nemmere for både feriegæster og lokale at få adgang til gratis trailerudlejning over hele Danmark.
Mere plads til ferie, sommerhus og store indkøb
Mange danskere oplever, at bagagerummet hurtigt bliver fyldt, når familien skal på ferie eller i sommerhus. Med adgang til Freetrailers trailere ved Sol og Strands bureauer bliver det nemmere at transportere alt fra cykler og havemøbler til byggematerialer og større indkøb.
De gratis trailere kan bookes direkte via Freetrailer-appen og er tilgængelige for både feriegæster og lokale borgere.
En fleksibel løsning, når du har brug for en trailer
Behovet for en trailer opstår ofte spontant. Det kan være, når sommerhuset skal klargøres, når der skal køres affald på genbrugspladsen, eller når nye møbler skal transporteres hjem. Med Freetrailers selvbetjeningsløsning kan brugerne nemt finde og låne en trailer tæt på deres destination.
“Vi har 29 lokale bureauer over hele Danmark, og vi lejer 7.000 private ferieboliger ud til både danske og udenlandske feriegæster. Vi vil gerne engagere os endnu mere lokalt og tilbyde en service, som gør en forskel i hverdagen. Med Freetrailers koncept får vi både en fleksibel løsning til transport og en synlig platform, der skaber værdi for både os og lokalsamfundet,” fortæller Jonas Balle Pedersen, driftschef hos Sol og Strand.
Trailerudlejning tæt på sommerhuset
For mange handler ferie om frihed og fleksibilitet. Derfor er det en fordel at have adgang til en trailer, hvis der opstår behov for ekstra transport under opholdet. Med trailere placeret ved Sol og Strands lokationer rundt om i landet er hjælpen aldrig langt væk.
Den første lejeperiode på op til fire timer er gratis ved direkte afhentning via appen. Ønsker man at reservere en trailer på forhånd, kan dette gøres mod et mindre reservationsgebyr.
I dag kan feriegæster og lokale benytte Freetrailers trailere ved 25 Sol og Strand-lokationer fordelt over hele Danmark, hvilket gør det nemt at finde en trailer tæt på både sommerhus, feriebolig og hjemadresse.




