Freetrailer Group A/S, en pionér på området for deleøkonomiske tjenester, nåede i juli en vigtig milepæl ved at runde 100.000 udlejninger på én måned.
Med 114.041 udlejninger i juli opnåede Freetrailer en vækst i udlejninger på +35 pct. i fht. juli 2022*, hvilket viser en fortsat stigende interesse samt en solid og vedvarende brugerefterspørgsel efter Freetrailers trailere og el-ladcykler.
Det er specielt en markant fremgang i antallet af udlejninger i Sverige og Norge, der trækker væksten i juli.
I uge 30 slog Freetrailer ugerekord på alle fire markeder – Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. Samlet opnåede Freetrailer 27.081 udlejninger i uge 30.
Den stigende efterspørgsel kan tilskrives en stor udrulning af nye udlejningsprodukter de seneste måneder samt en historisk høj kundetilfredshed, der gør at kunderne benytter Freetrailers tjenester oftere.
"Vi er meget stolte af juli måneds udlejningstal og høje brugertilfredshed. At skabe en god kundeoplevelse er helt essentiel for vores succes. Vores mål er kontinuert at skabe den bedste udlejningstjeneste til gavn for vores kunder og partnere. Med mere end 700 udlejningsprodukter i pipelinen til udrulning frem til årsskiftet, ser vi samtidigt positivt ind i 23/24”
Nicolai Frisch Erichsen, CEO i Freetrailer Group
Den 31. august 2023 vil Freetrailer Group A/S offentliggøre sin helårsrapport, hvor de endelige tal for regnskabsåret 2022/2023 vil blive præsenteret, samt melde ud om selskabets forventninger til 2023/2024.
* 84.181 udlejninger i juli 2022
For yderligere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:
Nicolai Frisch Erichsen, Group CEO
Nicolai.frisch@freetrailer.com
+45 26 81 81 28
Pressekontakt
Sara Lyngsøe, CMO