Større aktiepost i Freetrailer Group A/S skifter hænder

Investor nyt fra Freetrailer

700.000 aktier sælges

700.000 aktier skifter hænder i Freetrailer Group A/S. Freetrailers bestyrelsesformand og medstifter Allan Sønderskov Darré, som har besluttet at nedbringe sin position og dermed sin aktiepost i Freetrailer.

Køberne er på den anden side nuværende investorer i Freetrailer Group; Dico A/S, som øger deres position til godt 14%. Mens Greve Trailer Center som øger sin position til godt 10%. Endvidere har Freetrailers bestyrelsesmedlem Nicolai Frisch Erichsen, Freetrailers Group CEO Philip Filipsen og Group CFO Martin Damm købt en andel af aktierne. Dermed skifter en større aktiepost i Freetrailer hænder.

“Jeg har af personlige grunde ønsket at nedbringe min position i Freetrailer Group A/S. Det har i den forbindelse været vigtigt for mig, at køberne af de udbudte aktier bestod af en eller flere investorer, som jeg ved bakker op om den strategi vi har lagt for selskabet. Jeg er derfor meget tilfreds med, at en kreds af nuværende investorer, bestyrelsesmedlemmer og ledende medarbejdere har tilbud at købe positionen” siger Allan Sønderskov Darré.

“Vi har været investorer i Freetrailer Group A/S siden børsintroduktionen i 2018. Vi har stor tiltro til Freetrailers forretningsmodel og koncept og til de muligheder der ligger for udviklingen af Freetrailer. Både på eksisterende markeder, men i særdeleshed også på nye markeder i Europa. Det var derfor ikke en svær beslutning at øge vores eksponering i Freetrailer Group A/S, da muligheden opstod” siger Direktør i Dico A/S Mikael Konnerup.

Det samlede antal aktier i Freetrailer Group A/S udgør 9.503.300 med en markedsværdi på DKK 386 mio.

Læs nyheden på Spotlight.

Lignende nyheder

Følg os på sociale medier

Line with QR code
Download din Freetrailer app
Download Freetrailer appen QR

Kom i gang med det samme!
Scan QR koden her eller sms “Freetrailer” til 1919 så sender vi dig et link til appen