Ny storaktionær i Freetrailer group A/S

Investor nyt fra Freetrailer

Axxion S.A er ny storaktionær i Freetrailer. De har netop meddelt, at de på vegne af deres underliggende fonde, har erhvervet 500.000 aktier i Freetrailer Group A/S. Svarende til 5,4% af aktiekapitalen. 

Den samlede værdi af transaktionen er opgjort til 5,5 mio. kr. Sælgeren er Ambjørner Holding ApS, ejet af Freetrailer stifteren Aksel Blomgren Ambjørner. Investeringen i Freetrailer er initieret af Discover Capital GmbH.

Hos Discover Capital leder vi altid efter aktier, som vi vurderer, har et betydeligt vækstpotentiale på den lange bane. Således også et betydeligt afkastpotentiale. Freetrailers skalerbare forretningsmodel og fortsatte ekspansionsmuligheder matcher de investeringskriterier, vi anvender til at identificere en spændende value case.” udtaler Tobias Kastenhuber, Aktieanalytiker hos Discover Capital.

Philip Filipsen, Group CEO i Freetrailer, glæder sig over den nye aktionær.

“Vi byder Axxion S.A velkommen i Freetrailers ejerkreds og ser frem til at fortsætte den konstruktive dialog med både Axxion S.A og Discover Capital GmbH. Vi har netop annonceret vores begyndende aktiviteter på det tyske marked. Derfor er det utrolig positivt, at vi nu også er kommet på radaren i det tyske investormiljø og får en matchende international ejerstruktur.” siger Philip Filipsen   

Læs nyheden om den nye storaktionær på Spotlight.

Lignende nyheder

Line with QR code
Freetrailer app DK
Freetrailer App Store qr code

Kom i gang med det samme!
Scan QR koden her eller sms “Freetrailer” til 1919 så sender vi dig et link til appen