Trafiktal juli 2026: Freetrailer sætter rekord med over 200.000 udlejninger på én måned og har nu mere end 7.500 trailere i markedet

Freetrailer Trafiktal Nyheder

Freetrailer Group A/S nåede i juli 2026 en ny milepæl med 211.965 udlejninger på én måned. Det svarer til en vækst på 21,6% sammenlignet med juli 2025 og markerer den hidtil stærkeste måned i selskabets historie.

Væksten er bredt funderet på tværs af alle fem markeder, hvor sommeren altid giver høj aktivitet og dermed gode udlejningsfrekvenser. For juli måned nåede vi således en samlet udlejningsfrekvens på 92,0%.

Tidligere på året kommunikerede Freetrailer en målsætning om at nå 7.500 trailere inden udgangen af sommeren. Dette mål har vi nået med 7.590 trailere ved udgangen af juli, svarende til en stigning på 1.653 trailere eller 27,8% sammenlignet med året før, hvilket understreger en vedvarende høj efterspørgsel efter Freetrailers udlejningsprodukter både hos eksisterende partnere og gennem udrulningen af nye lokationer.

Juli blev en historisk måned for Freetrailer med over 200.000 udlejninger og mere end 7.500 udlejningsprodukter i markedet. Vi er stolte over at fejre disse milepæle, og samtidig kunne opretholde en meget høj udlejnignsfrekvens med de mange nye trailere i markedet. Vi ser en fortsat stærk udvikling på tværs af alle vores markeder, men særligt Sverige skiller sig ud med en vækst i antallet af udlejninger, der ligger over koncernens gennemsnit. Samtidig har vi udbygget den svenske flåde med 29,7% flere udlejningsprodukter end på samme tidspunkt sidste år. Det samme gælder Tyskland, hvor vi for anden måned i træk overgår vores forventninger til antallet af udlejninger pr. måned. Det bekræfter, at vores målrettede arbejde skaber værdi, og vi har dermed et stærkt fundament for den videre vækst i andet halvår.

Sara Lyngsøe
PR & KOMMUNIKATION

Sara Lyngsøe CMO

+45 61 10 15 57 sl@freetrailer.com

Line with QR code
Freetrailer app DK
Freetrailer App Store qr code

Kom i gang med det samme!
Scan QR koden her eller sms “Freetrailer” til 1919 så sender vi dig et link til appen