Når du låner en Freetrailer, er traileren dækket af Freetrailers forsikring hos Tryg.
Hvis du ikke tilkøber selvrisikodækning, og der sker en skade eller et uheld, hæfter du med en selvrisiko på 5.000 kr.
Freetrailer dækker ikke:
- Skader på gods
- Tyveri af gods
OBS: Vær opmærksom på, at du altid skal følge gældende færdselslovning – herunder også forbud mod kørsel ved storm eller lignende. Vi anbefaler desuden at du altid følger eventuelle anbefalinger om kørsel fra myndighederne.
Selvrisikodækning
Du kan tegne en selvrisikodækning, når du låner din Freetrailer.
Tilkøbes denne, fjernes din selvrisiko ved uheld og skader, med nedenstående undtagelser:
Disse løsdele er ikke dækket af den tilvalgte dækning:
- Biltrailer: Elektronisk hængelås, sikkerhedswire, låseboks, låsesplit og næsehjul
- El-cykel: Lås og kæde, batteri og batterilader
- E-trailer: Batteri, cykeltræk, wire, lås, styringshåndtag og cykel-vimpel.
Skade på egen bil
Hvis der sker en kaskoskade på din bil under kørsel med en Freetrailer, og du har tilkøbt selvrisikodækning, dækker vi også din egen selvrisiko på bilen – op til 5.000 kr.
Forudsætninger:
- Skaden skal være dækket af din egen kaskoforsikring.
- Erstatning skal være udbetalt fra dit forsikringsselskab.
- Føreren skal være registreret bruger på lejen.
Dækningen gælder ikke:
- Glasskader.
- Skader, der ikke sker i forbindelse med kørsel med Freetrailer.
Du kan altid se vores gældende forsikringsbetingelser på vores hjemmeside.
