Freetrailer indgår national aftale med Elkjøp i Norge med 85 trailere

Elkjøp Freetrailer

Med udrulningen på 51 Elkjøp-butikker styrker Freetrailer sin position i Norge og øger tilgængeligheden af sin digitale selvbetjeningsplatform i et marked, hvor Freetrailer er vokset markant gennem 2026.


Freetrailer Group A/S udvider samarbejdet med Elkjøp i Norge med 85 trailere. Dermed går samarbejdet fra 6 til 91 trailere og giver Freetrailer en langt bredere tilstedeværelse i det norske marked. Freetrailer samarbejder i dag med Elkjøp og Elgiganten på tværs af Norge, Danmark og Sverige. Aftalerne er indgået lokalt, men samlet betyder udvidelsen i Norge, at der vil være over 400 trailere i drift ved Elkjøp- og Elgiganten-butikker i de tre lande.


Elkjøp er markedsleder indenfor forbrugerelektronik i Norge. Med Freetrailer får både Elkjøps kunder og borgere i nærområdet en enkel og fleksibel mulighed for at låne en trailer, uanset om de handler i butikken eller ej. Løsningen gør Elkjøps butikker til lokale destionationer for fleksibel transport og skaber samtidig synlighed for både Freetrailer og Elkjøp i hverdagen omkring butikkerne.

 

 

Elkjøp er en vigtig partner for Freetrailer i Norge og med samarbejdet samarbejder vi Elkjøp/Elgiganten i alle tre nordiske lande. Elkjøb har et stærkt brand, høj kundestrøm og en placering i hverdagen, hvor vores platform giver mening både som en nem adgang for transport når behovet opstår, men også som en ideel medieplatform. Vores trailere bliver brugt, set og genkendt i bybilledet, og det skaber en stærk reklameværdi for Elkjøp.

Han fortsætter:

“Vi ser en betydelig vækst i Norge i 2026 med flere brugere på Freetrailerplatformen. Det gør det naturligt for stærke retailaktører at vælge en løsning, som allerede har en plads hos brugerne. For os handler udvidelsen med Elkjøp ikke kun om flere trailere, men om at styrke en position, hvor Freetrailer bliver det oplagte valg, når man har brug for nem transport.”

For yderligere information om Freetrailer Group A/S, kontakt venligst:


Thomas Zeihlund

Group CEO
Freetrailer Group A/S
Email: thomas.zeihlund@freetrailer.com
Telefon: +45 41 50 50 00

 

Om Freetrailer Group A/S

Freetrailer Group A/S er europæisk markedsleder inden for delebaseret trailerudlejning med en digital selvbetjeningsplatform. Vi gør det nemt for brugere at transportere det, der betyder noget, når behovet opstår.

Siden 2004 har Freetrailer forbundet brugere, partnere og lokalsamfund gennem brugervenlig adgang til trailere og andre udlejningsprodukter. Platformen skaber værdi i hverdagen og giver partnerne en stærk kombination af service, kundetrafik og lokal synlighed.

Freetrailers udlejningsprodukter fungerer samtidig som mobile reklameflader, der bringer partnernes brands ud i bybilledet.

Freetrailer Group A/S blev børsnoteret på Spotlight Stock Market i 2018.

Ticker code: FREETR

 

Sara Lyngsøe CMO
PR & KOMMUNIKATION

Sara Lyngsøe
CMO

+45 61 10 15 57
sl@freetrailer.com

Line with QR code
Freetrailer app DK
Freetrailer App Store qr code

Kom i gang med det samme!
Scan QR koden her eller sms “Freetrailer” til 1919 så sender vi dig et link til appen