Søger fuldtid og deltids kundeservice-specialister

 

Slået op d. 19/08-2020 – Opstart hurtigst muligt, vi holder samtaler løbende.

Freetrailer er en trailerudlejningsvirksomhed, som arbejder efter deleøkonomiske principper. Vores trailere fungerer som rullende reklamer for vores partnere, hvilket er årsagen til vores lave priser. Læs mere https://freetrailer.com/dk/
Vi har fortsat stor vækst og søger derfor kundeservice-specialister til at hjælpe vores svenske, danske, norske og snart tyske kunder.
Vi har kontor i Søborg, hvor vi er ca. 15 medarbejdere i kundeservice. I dagtimerne er vi 4-6 på arbejde af gangen. Om aftenen 2-3 personer.

Dine primære arbejdsopgaver er at:

  • give kunderne en god oplevelse via telefon og e-mail på svensk, norsk og dansk
  • løse administrativt arbejde knyttet til kundeservice. Disse opgaver aftales efter ønske og kompetence
  • identificere, hvor vi kan udvikle vores service til kunderne og rapportere disse muligheder.

Vi forestiller os, at du:

  • brænder for at yde kundeservice og har god teknisk forståelse og kompetence
  • kan gøre dig forståelige på dansk, svensk, norsk og engelsk – både i skrift og tale. Det er desuden et plus, hvis du kan tysk
  • er nysgerrig og har lyst til at forbedre Freetrailer
  • er en som andre har lyst til at arbejde sammen med
  • kan se dig selv i jobbet i flere år fremover

Det er absolut en fordel, hvis du har relevant erhvervserfaring inden for kundeserviceområdet, men ellers lærer vi dig det.

Vi tilbyder:

  • en stilling i en solid virksomhed i fortsat udvikling
  • en god oplæring i vores rutiner og processer
  • mulighed for hjemmearbejde i et omfang, hvor det stadig er muligt at videndele samt have sociale gode relationer med dine kolleger
  • at du som deltid har minimum to ugentlige aftenvagter af 4 timers varighed samt en fredag om måneden. Derudover har du en vagt hver minimum 2. weekend.

Ansøgning

Har du yderligere spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Country Manager Thomas Munksgaard på tm@freetrailer.comeller telefonnummer 24 24 24 09.
Ansøgning og CV sendes til: 
tm@freetrailer.com

Opstart og samtaler holdes løbende.

Freetrailer

Har du brug for hjælp?

Kundeservice sidder klar til at hjælpe dig alle ugens dage

Ring til os

+45 88 537 700

}

Telefontider i dag

Lukket