Support: +45 88 537 700 [email protected]

Den nye elektronikgigant Power, der under stor mediebevågenhed netop har gjort en storstilet entre i Danmark med åbningen af sit første varehus i Glostrup, ønsker at differentiere sig på service.

Den nye elektronikgigant Power, der under stor mediebevågenhed netop har gjort en storstilet entre i Danmark med åbningen af sit første varehus i Glostrup, ønsker at differentiere sig på service. Derfor er kæden nu gået i samarbejde med nordens største trailerudlejer om at tilbyde sine kunder gratis trailere.

Det er ikke beskedne ambitioner den nye elektronikgigant Power har for sit indtog i Danmark. Her satser man på at åbne 25 såkaldte Powerhouses inden for de næste fem år. For at kunne tilbyde sine kunder den bedst mulige service, har kæden nu valgt at indgå samarbejde med trailerudlejningsvirksomheden Freetrailer, sådan at Power-kunder nu gratis kan låne en lukket trailer til at transportere fx køleskabe og store fladskærme hjem i.

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ønsker at gøre tingene lidt anderledes. Blandt andet vil vi differentiere os på service, og gratis lån af trailere er en meget bekvem service for de af vores kunder, som ønsker at få deres indkøb med hjem med det samme, siger Andreas Kastrup, Operating Manager i Power.

Men det er ikke kun Power-kunder, der får glæde af de gratis trailere. Alle, der har brug for at låne en trailer, kan låne Powers fire nye lukkede trailere.

– Vi ser jo, at danskerne i højere grad tager deleøkonomien til sig og foretrækker at låne eller leje frem for at eje, så jeg tror på, at vores trailere vil blive rigtig godt modtaget blandt vores kunder, siger Andreas Kastrup og fortsætter:

– Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at vi ser de gratis trailere som en god forretning, dels fordi trailerne vil gøre, at kunderne kan handle større ind, og dels fordi trailerne med de store logoer på jo kommer til at fungere som rullende reklamesøjler i lokalområdet.

Til at starte med vil Freetrailer have fire trailere i Powers nye varehus i Glostrup, men Andreas Kastrup regner med at kunne stille gratis trailere til rådighed for kunderne i alle de kommende varehuse. Om alt går vel, vil der rulle godt 100 freetrailere rundt på de danske landeveje med Power-logoer på inden for de næste fem år.