Kom i praktik inden for digital markeds-føring
Forside / Job i Freetrailer / Praktikplads inden for digital markedsføring
Er du studerende med en passion for markedsføring og drømmer om at arbejde i en dynamisk virksomhed? Så er det dig, vi søger som vores nye praktikant til Freetrailers marketingafdeling!
Som praktikant vil du blive vores Content Specialists højre hånd og spille en afgørende rolle i at synliggøre vores +850 Freetrailer lokationer i lokalområderne ved hjælp af innovative online kanaler og platforme. Du vil få en unik mulighed for at sikre, at vores markedsføringsstrategier når ud til kunder i forskellige skandinaviske lande og tysktalende områder.
Dine arbejdsopgaver:
- Udvikling og produktion af kreativt indhold til vores online kanaler, inklusive sociale medier, hjemmeside og nyhedsbreve.
- Samarbejde med vores Content Specialist om at at maksimere synligheden af vores +850 lokationer i lokalområderne.
- Opsætning og optimering af Freetrailer pick-up points på vores hjemmeside, bookingplatforme, Google Maps og meget mere.
- Bidrage til udvikling og implementering af markedsføringskampagner og -aktiviteter.
- Samarbejde tæt med vores CMO og andre relevante interessenter for at sikre konsistens og effektivitet i vores markedsføringsindsatser.
- Støtte i oversættelsesopgaver på tværs af skandinaviske sprog og tysk.
Hos Freetrailer tilbyder vi en spændende mulighed for hands-on erfaring i markedsføring inden for en dynamisk virksomhed. Erfaring med sociale medier og CMS-platforme er en fordel, men vigtigst er din lyst til at lære og udvikle dig inden for markedsføring. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, der passer til dit studie, så du kan få det bedste ud af din praktiktid hos os.
Hvis du er flydende i dansk, svensk eller norsk – fantastisk! Og hvis du også kan begå dig på flere skandinaviske sprog, vil det være en ekstra fordel. Hvis du er selvstændig, initiativrig og har evnen til at prioritere og håndtere flere opgaver på én gang, så er du den rette kandidat til denne spændende praktikplads!
Så hvis du er klar til at tage udfordringen op og blive en vigtig del af vores Marketingafdeling, så send os din ansøgning og CV senest den 20. august 2023.
Vi holder samtaler løbende og forventer at ansætte den rette kandidat til jobstart i september eller oktober 2023.
Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen til Freetrailer.
Praktisk information:
Startdato: Opstart i september eller oktober.
Kontor: Freetrailer, Gladsaxe Møllevej 67-69, 2860 Søborg.
Har du spørgsmål til jobbet?
Kontakt rekrutteringsansvarlige, Sara Lyngsøe, mellem 9:00-16:00 på hverdage på mail: job@freetrailer.com.