Forside / Job i Freetrailer
En mangfoldig og bæredygtig arbejdsplads
Et job i Freetrailer er et job med mening. Vi nedbryder barrierer og baner vej for en verden med respekt for vores fælles ressourcer.
Hos Freetrailer vil du opleve en flad og mangfoldig organisation, hvor vi er sammen om at udvikle markedets mest bæredygtige og brugervenlige deleøkonomiske platform.
Deler du vores vision, og vil du bidrage til at skabe resultater? Så vil vi gerne høre fra dig!

Ledige stillinger
Her finder du et overblik over de spændende stillinger, vi lige nu kan tilbyde i Freetrailer:
Send os din uopfordrede ansøgning
Vi er altid på udkig efter nye kandidater. Du er derfor meget velkommen til at sende en uopfordret ansøgning. Alt du skal gøre er at sende din ansøgning med CV til job@freetrailer.com. Vi kontakter dig direkte, hvis vi har en ledig stilling, der matcher din profil. Vi anbefaler også, at du følger os på LinkedIn, hvor alle ledige stillinger løbende bliver lagt op.
Hvad gør vi hos Freetrailer?
Hos Freetrailer udvikler og tilbyder vi en gennemtestet, skalérbar og digital platform til håndtering af deleprodukter og tjenester. Som pioner inden for bæredygtig deleøkonomi har Freetrailer vist, hvor nemt det kan være at leje i stedet for at eje. Filosofien har vakt genklang på markedet og sikret Freetrailer en markant vækst både i antallet af partnere, i volumen, antal udlejninger og markeder.
Med tusindvis af brugere i fire forskellige lande sørger vi altid for at udvikle os og holde hjulene igang. Derfor får du hos Freetrailer en spændende hverdag, hvor opgaverne aldrig er ens!
Med til Freetrailer hører selvfølgelig et stærkt sammenhold, dejligt fællesskab og stor lyst til samarbejde. Ligesom vi også gerne nyder en øl til fredagsbar eller et slag bordtennis efter frokost.


Partner Relations & Sales
Salgsafdelingen har altid en nøglerolle i en virksomhed, der er så vækstorienteret som Freetrailer. Ambitionerne om yderligere ekspansion er store, og det er salgsafdelingen, der skal drive resultaterne hjem. Vi er i fuld gang med at flytte forretningen til næste niveau på tværs af grænserne, og her er det salg, der identificerer, opsøger og indleder dialogen med potentielle B2B-partnere på både eksisterende og nye markeder. I salg arbejder vi strategisk og datadrevet, men i høj grad også pragmatisk og personligt med at opbygge og fastholde tillidsfulde, stærke relationer.
Kundeservice
En vellykket, problemfri og smidig kundeoplevelse er forudsætningen for, at Freetrailer kan drive og udvikle sin forretning. Uden tilfredse kunder, ingen tjeneste. Uden tjeneste, ingen partnere og dermed et stort minus i det store miljø- og klimaregnskab. Selv om Freetrailer som udgangspunkt bygger på 100 procent selvbetjening, så kan der sagtens opstå situationer, hvor en kunde skal have et hurtigt svar og måske konkret hjælp i en situation, hvor appen, traileren eller andet giver problemer. Her kommer Kundeservice ind i billedet og får tingene til at rulle igen.


Marketing
Marketingafdelingen arbejder på flere fronter for at løfte den deleøkonomiske platform og den gode idé. Der er dels den normale markedsføring, der skal inspirere forbrugeren til at prøve den brugervenlig app og dermed tjenesten. Men der er også samarbejdet med hele partnernetværket, der tjener to formål: Dels at sikre partnerne så attraktiv reklame som muligt på lokationen, så partnerne kan forkæle kunderne med den ekstra service. Og dels med foliering og design af trailerne, så partnerne får størst muligt udbytte af deres nye og effektive reklamekanal i bybilledet.
Product & Development
Hos Freetrailers produkt- og udviklingsafdeling arbejder vi på højtryk for at holde vores platform på toppen og langt fremme på markedet. Det gælder ikke alene den app, der er omdrejningspunktet i vores tjeneste, men også funktionelle og indbydende trailere, de elektriske ladcykler og de mange andre fysiske produkter, der skal ud at rulle på vejene. Her kan du gøre en meget konkret forskel for klima og miljø – du er i frontlinjen, når det gælder om at vedligeholde og udvikle en velfungerende, deleøkonomisk tjeneste, der er populær hos partnere og forbrugere.
