Support: +45 88 537 700 [email protected]
Freetrailer havde i 2009 103.607 udlejninger, hvilket gør Freetrailer tilden største trailerudlejningsvirksomhed målt på udlejninger.

På kun fem år er Freetrailer ApS vokset til at blive markedets største trailerudlejningsvirksomhed med 103.706 udlejninger i 2009. 

Danskerne foretrækker at låne gratis, reklamefinansierede trailere, og det har på få år gjort Freetrailer til landets største trailerudlejer målt på udlejninger, med over 100.000 udlejninger i 2009.

“Med omkring 600 trailere fordelt på 80 afhentningssteder er vi ikke den udlejer, der har flest trailere, men vores trailer er meget mere ude at køre, så alt i alt bliver vi den trailerudlejer, der har flest kunder,” siger Freetrailers administrerende direktør Allan Sønderskov Darré.

Freetrailer regner med at udbygge positionen i 2010, blandt andet, fordi de i starten af 2010 indgik en aftale med SILVAN om at udleje trailere fra alle kædens 43 butikker.

“Med Silvan som kunde har vi nået et vigtigt vækstmål, nemlig at have mere end 500 trailere på det danske landeveje. Dermed har vi bevist at konceptet med gratis, reklamefinansierede trailere holder som en forretningsidé, der kan vokse sig stor og sund,” siger Freetrailers aministrerende direktør, Allan Sønderskov Darré.

Freetrailer udvider i øjeblikket i Sverige, hvor der allerede kører over 150 trailere rundt, og i Lithauen, hvor en aftale med Statoil er basis for forretningen.

For at håndtere de mange nye udlejninger, har Freetrialer udviklet en helt ny administrationsplatform og gjort hjemmeside og bestillingssystem enklere.