Content Assistent hos Freetrailer A/S

Styrk dine faglige kompetencer indenfor kommunikation, markedsføring og sociale medier med et praktikforløb som Content Assistent hos Freetrailer A/S
 

Slået op d. 02/07-2019 – Opstart hurtigst muligt, vi holder samtaler løbende.

Freetrailer har en mission om at være Nordens største og billigste trailerudlejning og er i gang med en vækstrejse om at vinde større markedsandel og øge kendskabet på de eksisterende 3 hjemmemarkeder i Danmark, Sverige og Norge. Vi ønsker at fortælle Freetrailer historien og bidrage til delekulturen, som, vi mener, er kommet for at blive #delekultur.
Vi er derfor på udkig efter en person med stærke kommunikative færdigheder, et iderigt og kreativt hoved og en lyst til ’storytelling’ samt lyst til at lære. Som vores nye Content Assistant bliver du en vigtig brik i implementeringen af vores digitale kampagner, og du vil være ansvarlig for udformning af content til vores nyhedsbreve og SoMe opslag. Du vil ligeledes blive inddraget til sparring på forskellige kampagner til alle tre lande, bidrage til internt og eksternt markedsføringsmateriale samt løbe med diverse ad hoc opgaver.
Delekultur
I Freetrailer skaber vi delekultur. Vi har hele tiden for øje at finde smartere måder hvorpå vi kan bidrage til et bæredygtigt samfund med sund vækst. Vi har allerede gjort det nemt for vores brugere at finde en Freetrailer i nærheden, når de skal have transporteret noget fra A til B… Og den historie skal vi formidle til Danmark, Sverige, Norge – ja til hele Europa.
Freetrailer er en dynamisk og spændende virksomhed, hvor struktur, it-projekter, innovative løsninger og ideudvikling forbindes og kombineres i hverdagen.
Du vil indgå i Freetrailers marketingsteam, som pt. består af tre mand – en grafisk designer, en digital marketing manager og en kommunikation & marketing manager. Alle tre personer har mange års erfaring og et højt og fagligt kompetenceniveau, som de med glæde deler ud af.

Dine arbejdsopgaver:

Din primære opgave vil være at skabe interessant, relevant og kreativt indhold til vores medier og platforme, som engagerer vores B2C kunder og samarbejdspartner – hvilket selvfølgelig skal øge kendskabet til Freetrailer på det nordiske marked.
Foruden ovenstående vil dine arbejdsopgaver blandt andet indebære udarbejdelse af pressemeddelelser, nyhedsbreve og posts til Facebook, LinkedIn og Instagram. Løbende vil du også skulle udvikle og opdatere indhold på vores to websites – vores mainsite og vores investorsite.

Dine kvalifikationer:

  • Du læser på en bachelor eller kandidatuddannelse indenfor kommunikation, marketing eller lignende
  • Er passioneret omkring formidling og kommunikation
  • Har erfaring med content writing, PR og SoMe
  • Kender til Adobe Creative Suite
  • Er flydende på Dansk og Engelsk både på skrift og tale
  • Har kendskab til WordPress
  • Et plus vil være hvis du har svenske eller norske sprogkundskaber

 

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende praktikforløb med gode udviklingsmuligheder
  • Et forløb i en veletableret virksomhed med iværksætterenergi
  • EMulighed for at stå på egne ben, tage ansvar og få tillagt yderligere
  • Et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø
  • Muligheden for at arbejde tæt sammen med markedseksperter
  • Fleksibel arbejdsplads, hvor der tages hensyn til både dit og vores skema
  • Fast fredagsmorgenmad og fredags vin

Ansøgning

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Communication & Marketing Manager, Mille Thau, mt@freetrailer.com eller ring på 51922988.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Freetrailer

Har du brug for hjælp?

Kundeservice sidder klar til at hjælpe dig alle ugens dage.
Intet spørgsmål er for småt.

Ring til os

+45 88 537 700

}

Telefontider i dag

Lukket