Bilka i Horsens tilbyder nu gratis udlån af el-ladcykler

Bilka i Horsens tilbyder nu gratis udlån af el-ladcykler

Gratis udlån af el-ladcykler hos Bilka

Sammen med Bilka i Horsens tilbyder Freetrailer nu gratis udlån af el-ladcykler. Tiltaget er en ny service, der kvit og frit stilles til rådighed og er målrettet byens mange unge og tilflyttere, der ikke har bil til rådighed.

Køber man dagligvarer, nye havemøbler eller gasgrill til terrassen kan hjemtransporten være mere end besværlig. Især uden en bil. For at komme det problem til livs har Bilka i samarbejde med danske Freetrailer fundet en løsning. Nu kan Bilkas kunder i Horsens nemlig se frem til en grønnere og mere fleksibel hjemtransport med el-ladcykler. Det fortæller Martin Enevoldsen, der er varehuschef i Bilka Horsens.

“Vi oplever ofte, at flere af vores kunder har store udfordringer med hjemtransport af varer. Det er især unge og studerende, som sjældent har bil til rådighed. Selvom der i mange tilfælde kun er tale om ganske få kilometers transport, skaber det let en irritation for kunderne. Det skal vi som varehus gøre alt for at afhjælpe. Da muligheden for at udvide vores samarbejde med Freetrailer opstod, var det oplagt. De stiller allerede trailere gratis til rådighed for vores kunder, og nu faciliterer de altså også udlån af Cargo eBike ladcykler”, siger Martin Enevoldsen.

Bilka i Horsens tilbyder nu gratis udlån af el-ladcykler

De nye elcykler er et resultat af en gensidig idéudveksling

Administrerende direktør for Freetrailer, Philip Filipsen ser positivt på det udvidede samarbejde mellem Freetrailer og Bilka. Han glæder sig over, at de nu kan nå ud til endnu flere horsensianere i deres dagligdag.

“Vi er altid nysgerrige på at udvide og udvikle vores sortiment. Så kan vi nå danskerne bedst muligt, hvor de er i deres liv. På den rejse er vi glade for at have en stærk partner som Bilka. De nye elcykler er et resultat af en gensidig idéudveksling, som nu baner vejen for det grønne alternativ til biltransport, som vores Cargo eBikes udgør. Det er en rigtig god nyhed, at vi nu kan rulle konceptet ud i Horsens. På den måde speeder vi op for deleøkonomien til gavn for både borgerne og miljøet”, siger Philip Filipsen.

 

Nem opladning

Samarbejdet mellem Freetrailer og Bilka er ikke nyt, langtfra. Via den deleøkonomiske platform, hvor Freetrailer stiller gratis trailere til rådighed for danskerne, har de to virksomheder samarbejdet i mere end 14 år. Missionen er, at det skal være nemt og hurtigt at bruge. Derfor er opladningen af de elektriske ladcykler gjort let og sikker.

“Med det såkaldte Smart Charging System kan kunderne sætte deres lid til et sikkert system, der er ultranemt at bruge. Opladeren og batteriet er integreret i cyklen, og ladepunkterne er placeret på Bilkas parkeringsplads tæt på indgangen. Det giver mulighed for at lade et batteri på meget kort tid. Meget nemmere kan det næsten ikke være”, fortæller Philip Filipsen.

De elektriske ladcykler, der han lånes gratis hos Bilka i Horsens, måler 218 centimeter i længden og 93 centimeter i bredden. Ladet til opbevaring er 93 centimeter i længden og 71 centimeter i bredden. Cyklen kan samlet set lastes med 250 kilo, og på fuldt batteri har den en rækkevidde på 60-70 kilometer.

Lignende nyheder

Følg os på sociale medier

Download din Freetrailer app
Download Freetrailer appen QR

Kom i gang med det samme!
Scan QR koden her eller sms “Freetrailer” til 1919 så sender vi dig et link til appen

Freetrailer app Danmark

Reserver en Freetrailer nu og kom nemt i gang